Den historiske og bevaringsværdige og ualmindeligt smukt beliggende ejendom blev i 2014 overtaget af Inge Johanne Asmussen og Per Boe Madsen sammen med vennen guldsmed Mogens Kristoffersen.
Siden har vi med stor sorg mistet Mogens. Inge og Per ejer og driver nu stedet.

Gennem de sidste 10 år har der været afholdt et utal af bryllupper og andre af livets store mærkedage oftest med Inge i front ved gæsterne og med Per i køkkenet.
Vi har haft det sjovt og det er blevet til gode relationer og bekendtskaber med gæster som forespørger igen og igen. Dette forsøger vi at efterkomme om end vi må sande, at alderen er fremskreden. Derfor udnytter vi nu i højere grad de mange regulære værelser og kun med morgenmadsservering – B&B.
Med stor respekt for ejendommen og dens historie har vi bevaret den oprindelige og hyggelige atmosfære, som der er i de imposante og smukke bygninger.
