Bogforlægger Hagerup
I 1901 køber Forlægger Eiler Hagerup med Hustru Elisabeth et husmandssted med jordtilliggende
på et langt stykke af kysten og helt ude på skrænten ved Bakkebølle Strand. Det lille hus hed
Strandhytten, og Familien var de første københavnere til, at erhverve sommerbolig på egnen.
Mod øst var Fredskoven, og nærmeste nabo mod vest var Ellehammers Hus hvor søstrene til den
berømte opfinder og pioner boede, og som den dag i dag stadig er Familien Ellehammers eje.
Hagerup fandt hurtigt ud af, at det lille hus var for småt, og han havde en ambition og en drøm om,
at opføre en Strandvejsvilla ved idylliske Bakkebølle Strand.
I 1905 blev således bagbygningen – som i dag er storkøkken, kontor og selskabslokale på 1. sal,
men dengang beregnet til heste og dyrehold – som det første bygget færdig. Bygningen kunne
således fungere som værksted og arbejdsdepot for det videre projekt. I årene efter byggedes
anneksbygningen beregnet til tjenestefolk og gæster. Sidebygningen med kampestensmuren og
vognport blev bevaret.
I 1910 stod den pompøse hovedbygning færdig, og Hagerup kaldte den i al beskedenhed og ironi
stadig for Strandhytten, som det oprindelige lille hus – der nu var nedrevet – havde heddet. Navnet
stod dengang støbt i facaden over hoveddøren.
I den imponerende og velbevarede Hall ses Elisabeth og Eiler Hagerups navnetræk, samt deres
tre børns navne smukt skåret i træværket. Ligeledes er de håndskårne egern, som var Forlaget
Hagerups bomærke fuldstændig intakte som en del af udsmykningen ved bænkene foran den
siamesiske trappe.
Willemoes
I 1928 dør Eiler Hagerup, og Strandhytten sælges til cand.jur. Frantz Willemoes. Willemoes
fortsætter passioneret driften af hønseavl, som Hagerups søn Verner havde grundlagt og brugt
staldbygningen til. Willemoes driver altså hønseri på stedet, der nu bliver omdøbt til ”Hjalet”.
Hjalet betyder ”hønsepind” og i H.C. Andersens Eventyr ”Det er ganske vist” ses ordet anvendt.
Restauration og pensionat
Willemoes, som var jurist havde imidlertid ikke med hønseavlen den store succes, og allerede i
1930 blev Hjalet solgt til restauratør Martin Hansen med Hustru Helga. Ejendommen bliver nu
tilgængelig for almenheden idet der tillades Restauratøren beværterbevilling. Og i foråret 1931
åbner restauration og pensionat. Der bliver også etableret en lang anløbsbro til brug for
”Motorfærgen Bogø” som sejlede mellem Vordingborg og Bogø, samt naturligvis til andre
besøgende fra vandsiden. Efter sigende skulle der have været afholdt mange store arrangementer
i disse år.
Klanshave
I 1936 køber missionær og præst ved Lukasstiftelsen i København Knud Lange ejendommen.
Hans datter Asta Bredsdorff beretter at hendes Far efter mange år i udlandet havde ønsket sig en
stor præstegaard, men sådan gik det ikke, og han købte så Ejendommen som en slags erstatning.
Knud Lange ændrede navnet til ”Klanshave” idet han syntes, at Hjalet (hønsepind) passede dårligt
til det store hus bygget som om det lå ved Strandvejen nord for København. Familen Lange benyttede ikke Ejendommen til fast bolig, men til ferie- og sommerophold og med et forvalterpar
fastboende i Gartnerboligen.
Badepensionat
I 1944 sælger Knud Lange ”Klanshave” til landmand Laurits Møller Andersen med Hustru Edith, og
Stedet bliver nu igen kaldt ”Hjalet” Edith og Laurits bosætter sig fast og påbegynder driften af
Badepensionat i sommertiden. Sideløbende blev der drevet landbrug på de godt 10 tdr. land jord
som hørte til Ejendommen Dette indebar også pasning af køer, grise, heste – og selvfølgelig høns.
I perioden op gennem 40erne og 50erne var et solidt fundament for pensionsdriften en aftale med
Amager-Bladet om at arrangere busture til Bakkebølle. Den fredfyldte natur og muligheden for at
bade lige nedenfor var attraktiv for Københavnere. Typisk kom der dengang omkring 20 til 30
gæster ad gangen, og Edith med køkkenhjælpere stod for den fine forplejning. Under gæsternes
ophold blev der arrangeret udflugter i Sydsjælland, til Møn og Nordfalster ofte med Laurits som
kyndig og populær guide.
Den dag i dag nydes ofte besøg af tidligere Overbibliotekar og nu god ven af huset Carsten Koch,
der som ung student og ven af Familien Andersen boede på stedet i en periode hvor han læste i
Vordingborg. Carsten Koch har skrevet en bog om Stedet og Historien ligesom han har holdt
adskillige interessante foredrag altid med stor tilslutning.
Rigmandsvilla
I 1959 vælger Edith og Laurits at trække sig tilbage og sælge, og køberen er vekselerer og senere
skibsreder Bent Waagensen. I handlen indgår aftale om, at Edith og Laurits flytter ind i det
tilhørende ”Hyldehuset” som ligger oppe ved porten og vejen ned til Hjalet. Overtagelsen af den
store ejendom medfører en del ombygning og istandsættelse af både hovedbygning og anneks.
Men det var især i de ydre omgivelser at den nye ejer satte sine spor. En større ændring af haven
og arealerne omkring huset blev iværksat, ligesom Waagensen byggede en rigtig lille havn med
moler og bolværk til sine private lystbåde.
Havnen skulle senere vise sig, at blive et yndet anløbssted for de berygtede og ”berømte”
storsmuglere Alexander Blask og Bent Ricardo, som i deres store hurtige motorbåde krydsede
Østersøen og fyldte lasten med toldfri cigaretter og spiritus, som de fra den lille havn i ro og mag
og i nattens mulm og mørke kunne omlaste til biler. Ved et enkelt tilfælde i 1967 lykkedes det
toldvæsenet, at beslaglægge en deres både, en Botved-Coronet, som de med deres krydser
slæbte afsted med fra Hjalet Havn. Denne episode fik en del presseomtale.
Waagensens køb af Stedet kom også til at sætte sine spor i hele Bakkebølle Strand.
I løbet af 60erne foretog han en del opkøb af naboejendomme og udstykkede området til
sommerhusbebyggelse.
Det fortaltes, at Waagensen i 1970 skulle have solgt Ejendommen til jazzmusiker og kapelmester
Ib Glindemann. Dette må imidlertid bero på en erindringsforskydelse, idet denne handel ikke
fremgår af tingbogen. Men sikkert er det at Glindemann boede på stedet i starten af 70erne. Af
tingbogen fremgår det da også, at ny ejer i 1971 er Arkitekt Anders Dyrup, kendt for sin medvirken
til etablering af Jazzhuset Montmartre. Dyrup beboede ikke selv ejendommen, men udlejede kun.
Der var i 1975 forlydender om at Waagensen havde købt sin tidligere besiddelse tilbage idet han
ville anvende ejendommen som Domicil for sit rederi Bewa-Line, og som rekreationssted for
firmaets ansatte. Waagensen fortæller i sine erindringer, at tilbagekøbet kuldsejlede på grund af
hans planer om at flytte udenlands.
Desirée og Niels Yde
I stedet blev Hjalet i 1976 solgt til en anden kendt udlandsdansker og mangemillionær Niels Yde
og Hustru Desirée. Yde havde grundlagt- og ejede virksomheden ”Nemco”, som eksisterer i bedste
velgående den dag i dag. Northern European Machinery Company producerer og forhandler
avancerede maskiner og udstyr til fødevarebranchen.
Desirée og Niels Yde boede dels i Schweiz og dels på Hjalet, hvor der var ansat et bestyrrerpar
med bopæl i Gartnerboligen.
Yde renoverede Ejendommen totalt. Og heldigvis i stor respekt for de originale og unike
bygningsdetaljer. Den oprindelige sidefløj fra Strandhyttens tid blev nyopført, men med bevarelse
og renovering af den flotte kampestensmur ind mod gården. I denne bygning blev indrettet en stor
bar, med et gigantisk ildsted og syv meter til loftet. På førstesalen slyngelstue og billard. I
hovedbygningens vestlige del blev indrettet et stort landkøkken ligeledes med åbent ildsted i
midten, vinkælder og plads til 14 spisende gæster ved langbord. Det hele så tidløst og
kvalitetsmæssigt unikt, at det står fuldstændig identisk og ligeså smukt den dag i dag. Med adgang
fra barområdet blev opført en lang bygning parallelt med kysten og hovedbygningen i stil med et
orangeri, men indeholdende swimmingpool, isbad, og spa med guldbelagte vandhaner.
Desirée døde alt for tidligt i 1982 og Niels ligeså i 1983.
Udover at efterlade sig et bygningskompleks i fornem stand satte de sig også et minde ved både i
Danmark og i Schweiz at oprette et fond med henblik på at støtte forskning i kræftsygdomme.
Hardi International
Ejendommen købes i 1985 af Familiefirmaet Hartvig Jensen (senere Hardi International A/S)
Firmaet producerer blandt andet sprøjtemaskiner til landbruget, samt teknologier til at nedbringe
udledning af kvælstof, og har i mange år haft størstedelen af deres produktion fra Fabrikken i
Nr. Alslev på Nordfalster med omkring 500 medarbejdere. De har distributions- og salgsnetværk i
mere end 100 lande og over 1000 ansatte på verdensplan.
Og med henblik på at kunne afholde kurser og møder for firmaets ansatte og udenlandske
forretningsforbindelser blev Ejendommen udvidet med en 1000m2 værelsesfløj med 24 store
dobbeltværelser og kursusfaciliteter med udsigt over vandet.
I den oprindelige staldbygning fra 1905 blev der i stueetagen indrettet reception og professionelt
køkken, og på førstesalen under loftet og med synlige bjælker, et rum med plads til 60 spisende
gæster. Der blev ansat et direktørpar med bopæl på stedet, og yderligere omkring 8 faste
medarbejdere. I de følgende år blev der gennemført ophold for adskillige tusinde kursister, samt
afholdt mange private arrangemeneter i de fine omgivelser både for Familien Hartvig Jensen og for
udefrakommende gæster.
I 2002 gennemførte man en ny gennemgribende restaurering blandt andet med nye glaserede
tegltage på Hovedbygningen og Gartnerboligen
Tiden med Bankerne
I 2005 solgte Hardi International, som nu er Fransk ejet, Ejendommen til et Konsortium bestående
af seks lokale banker, heriblandt Møns Bank, Diba Bank og Lollands Bank. Bankerne stiftede et
aktieselskab med henblik på fortsat, at drive kursusvirksomhed, men nu for en lidt større kreds.
I de følgende år skete yderligere bygningsmæssige ændringer. Således blev Annekset, som indtil
da havde været direktørbolig, nu eksklusivt renoveret inde og ude med nye koblede vinduer,
loungelokale i stueetage med travertingulve, rustikke møbler i ”Thors” design og klassiske lamper.
På førstesalen et mødelokale med Arne Jacobsen-møbler, synlige bjælker og plads til 20 personer.
Som supplement for spisesalen på 1. sal i køkkenbygningen, blev der i længen hvor der tidligere
var swimmingpool nu i forbindelse med barområdet indrettet en smuk festsal lyse
fyretræsplankegulve og med enestående udsigt over vandet og udgang til den store terrasse.
Stedet drives med god udnyttelse i starten omend forretningsgrundlaget med finanskrisen bliver
væsentligt forringet. Bankerne begynder i højere grad at fokusere på at passe deres
kerneforretning.
Hjalet bliver til Sindsro
I August 2011 på toppen af finanskrisen kan det læses i Sjællandske Nyheder at ”den Fornemme
Ejendom ud til Storstrømmen er solgt til den 48 årige udvikler af Sindsrofilosofien Steen Kofoed for
omkring 15.000.000 kroner.” Pengene til købet har Steen Kofoed sammen med to andre på
fordelagtige vilkår lånt af en Schweizisk kapitalfond der støtter humanitære formål.
Kapitlet bliver imidlertid ganske kort, idet den alternative behandlingsklinik aldrig rigtig kommer i
gang. Og ret hurtigt videresælger den Schweiziske Fond – som er den egentlige ejer – Stedet.
Johanneberg
Køberne er parret Inge Johanne Asmussen og Per Boe Madsen og deres gode ven
Mogens Kristoffersen – Guldsmeden fra Nykøbing.
Inge Johanne og Per Boe opretter Driftsselskabet Johanneberg med aktivitet af kurser og møder i
hverdagene samt Bryllupper, Fødselsdage og andre mærkedage hovedsagligt i weekender.
I 2018 mister vi med stor sorg Mogens, som ellers gik og glædede sig inderligt over den tiltagende
og gode aktivitet på Johanneberg.
Inge Johanne og Per Boe overtager alene stedet og bosætter sig i Hovedbygningens førstesal.
Arbejdet med at drive Johanneberg som for nuværende må helt bestemt betragtes som en livsstil,
hvor en del af lønnen må forstås som værende fornøjelsen ved til dagligt at færdes i de smukkeste
omgivelser med storslået natur, et rigt dyreliv, og evigt skiftende udsigtsscenarier, ligesom
kontakten med mange glade og spændende gæster er særdeles givende.
I takt med at alderen er fremskreden for os, og personalestaben er ganske begrænset begynder vi
nu mere og mere at takke pænt nej til forespørgsler af selskaber med henblik på at koncentrere os
mere om værelsesdelen. Vi forsøger ydmygt at kalde Johanneberg for et ”Bed and Breakfast”